Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Hvilken form for trægulv skal man vælge?

Trægulve er et populært gulvvalg og er samtidigt en gulvtype, der aldrig rigtigt går af mode. Samtidigt er et trægulv mange forskellige ting. Der findes både forskellige typer trægulve, forskellige træsorter, forskellige sorteringer og forskellige typer overfladebehandling.

Men hvilken form for trægulv skal man så vælge?

Det allervigtigste er at man vælger et gulv som man synes er pænt og som passer ind i den indretningsstil man vælger.

Derudover så spiller det en rolle om man ønsker selv at lægge gulvet, hvor gulvet skal lægges samt hvor meget tid man har til at pleje og vedligeholde sit gulv.

Et trægulv kan enten være lamelopbygget, hvor gulvet er opbygget af flere lag, hvor af det øverste er i den træsort, som gulvet er i eller massivt, hvor hele gulvbrættet er i en træsort. De fleste trægulve på markedet er i dag lamelopbyggede.

Overordnet findes der fire forskellige typer trægulve:

Plankegulve – Her består hvert gulvbræt kun af et stykke træ eller finer, hvilket giver et elegant og roligt gulv.

Parketgulve – Disse gulve kaldes også ofte 3-stavs trægulve og her består hvert gulvbræt af flere mindre stave, der er placeret ved siden af hinanden. Dette er ofte et billigere valg end et plankegulv og giver et lidt mere livligt udseende.

Stavparket – Denne gulvtyper er også kendt under navnet sildebensparket og består af små stave, der kan lægges i enten det klassiske sildebensmønster eller i et andet flot mønster.

Skibsplankegulv – Er et plankegulv der lægges med gummifuger mellem brædderne i gulvets længderetning.

Hvilken type trægulv man skal vælge, afhænger af ens smag og prisen. Du kan læs mere omkring de forskellige trægulvstyper her.

Der laves gulve i mange forskellige træsorter, de mest udbredte er dog ask, eg og bøg, der alle i deres naturlige form hører til blandt de lyse træsorter.

Af andre lyse træsorter kan nævnes ahorn, fyr og lærk. Ønsker man i stedet et mørk gulv kan man eksempelvis vælge valnød, merbau, wenge eller afrikansk eg.

Hvilken træsort man skal vælge afhænger primært af ens smag, men også prisen spiller en stor rolle, da nogle træsorter er meget dyrere end andre. Endeligt er det også værd at overveje hvor gulvet skal lægges, da et mørkt gulv kan få et lille lavloftet rum til at føles endnu mindre. Overvejer man at sælge sin bolig, vil et lyst trægulv være et sikkert valg.

Trægulve inddeles i forskellige sorteringer, der beskriver, hvordan et gulv ser ud.

Nogle sorteringer er meget ensartede uden ret meget farvespil, knaster og lignende, hvilket giver et gulv med et roligt og eksklusivt udtryk.

Andre sorteringer har meget farvespil, knaster og så videre, hvilket giver et mere livligt og karakterfuldt gulv.

Her bør man følge sin smag og gå efter det udtryk man ønsker at skabe i sin bolig.

Uanset hvilken type trægulv og træsort man vælger, så er det vigtigt at gulvet overfladebehandles, da gulvet ellers meget hurtigt vil se slidt og trist ud.

De mest anvendte overfladebehandlinger er olie og lak.

Et olieret gulv har en særlig glød, men kræver løbende pleje, da gulvet ellers mister sin beskyttelse.

Et lakeret gulv er mere slidstærkt og kræver langt mindre pleje end et olieret gulv.

Hvilken type overfladebehandling man skal vælge afhænger derfor af, hvor meget tid og lyst man har til at pleje sit gulv, når det er lagt.

Ønske man selv at lægge sit gulv, så er det en god ide at vælge et gulv med kliksystem, da det er er langt lettere selv at montere gulvet, hvis det har et moderne kliksystem.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here