Derfor bør du prøve kontaktlinser
Det bliver mere og mere udbredt at bruge briller. Nogle mennesker vælger at gå med briller, fordi de synes det passer godt med deres valgte outfit eller lignende, mens de fleste mennesker går med briller af ren og skær nødvendighed. I Danmark bruger lidt over halvdelen af befolkningen briller eller kontaktlinser. Blandt de ældre er dette tal helt oppe på 80%. Forskere har undersøgt, hvorfor en stigende mængde af verdens befolkning har brug for briller, og de er meget enige om svaret. De skyldes simpelthen, at vi bruger for meget tid foran skærme, og for lidt tid udendørs. Denne udvikling menes primært at ramme de rige lande i verden, da disse lande bruger mest tid foran forskellige skærme.
Slip for briller
Folk der bruger briller ved, hvor irriterende det kan være. Når det regner udenfor, kan man ikke undgå at få dråber på brillerne. Ligeledes kan man ikke gå udenfor i koldt vejr, uden at få duggede briller når man går ind igen. Derudover kan det være generende at dyrke sport med briller, da man skal huske at passe på brillerne, og dermed kan man opleve begrænset bevægelsesfrihed.
Alt dette kan du undgå, hvis du vælger at få kontaktlinser. Med kontaktlinser vil du opleve, at du kan give dig 100% når du dyrker sport. Du er nemlig ikke begrænset af dine briller. Derudover slipper du for gener, når du har hjelm på eller andet sportsudstyr på hovedet. Mange mennesker har mulighed for at få kontaktlinser, du skal bare lige vende det med din optiker først.
Sådan bruger du kontaktlinser
Det er ganske simpelt at anvende kontaktlinser. Først skal du beslutte, om du ønsker at bruge månedslinser, 14-dages linser eller 1-dagslinser. Hvis du har lidt problemer med at få tørre øjne, kan det være en god idé at anvende 1-dagslinser. Når du skal bruge kontaktlinser, er det vigtigt at have en god hygiejne. Derfor skal du altid vaske dine hænder, før du rører ved linserne. Hvis du er blevet forkølet, kan det være en god idé at beholde brillerne på. Dette skyldes, at forkølelse ofte rammer øjnene også, og derfor kan du opleve gener eller udvikle infektioner i øjet.