Få det bedste lys i din stue med de rette gardiner
Gardiner har virkelig fået et comeback i boligindretningen – måske er det fordi, at der findes et hav af varianter, så der netop findes gardintyper til enhver smag. Du kan få plissegardiner, mørklægningsgardiner, silhuetgardiner, lamelgardiner og mange flere. Gardiner kan give et rum stemning og stil, men du bør ikke kun vælge gardiner efter udseende, deres funktion er nemlig en utrolig vigtig faktor for dine behov i de forskellige rum i boligen.
Gardiners funktion er at afskærme for sollys og sikre privatlivet, men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige gardintyper og gardinmaterialer afskærmer for solen. Dette hænger sammen med, at du har behov for forskelligt lysindfald i de forskellige rum i hjemmet – derfor er det som regel ikke de samme gardiner, der skal bruges i soveværelset, køkkenet, spisestuen og i stuen. I køkkenet vil du som oftest gerne have et forholdsvist stort lysindfald og på samme tid have muligheden for at se ud. Silhuetgardiner er blevet utrolig in i Danmark, i de seneste år. De passer rigtig godt til den nordiske og minimalistiske stil, som mange af os danskere holder af. Silhuetgardiner passer utrolig godt til vores behov i køkkenet og i spisestuen – de giver os muligheden for at afskærme lidt for solen, men stadig kunne se ud og få et lysindfald i rummene. I soveværelset har vi brug for total afskærmning for lyset og solen – især om sommeren, hvor solen går ned i de sene timer. Det er vigtigt for vores søvnrytme, at rummet, som vi sover i er mørkt. Derfor er mørklægningsgardiner det oplagte gardinvalg til soveværelset.
Silhuetgardiner og mørklægningsgardiner er dog ikke de oplagte valg til stuen.
De rette gardiner til stuen
Stuen er vores afkoblingszone – her slapper vi af i vores fritid, og derfor er det vigtigt, at vi har de rette afslapningsrammer i stuen. Hvis du bruger din TV-stue i dags- og aftentimerne, kan det være en rigtig god funktion at kunne afskærme for solen og sikre privatlivet. I dagstimerne kan solen generer dine øjne, når du ser TV, hvis solens stråler rammer dit ansigt. Solen kan ligeledes genere din udsigt til TV’et, hvis solens stråler rammer TV-skærmen. Derfor er det vigtigt for at dække dine behov, at du sætter de rette gardiner op i stuen. Plissegardiner er et populært gardin, som giver et minimalistisk udtryk – ligesom de populære silhuetgardiner. Forskellen på plissegardinerne og silhuetgardinerne er dog, at stoffet går helt ud i siderne og lukker utrolig godt af for solen og indkig. Når plissegardinerne trækkes op, fylder de utrolig lidt, hvilket gør at de er mindre synlige end de fleste andre gardintyper. Plissegardiner findes i rigtig mange modeller, og måske er det derfor, de er så populære. Der findes altså plissegardiner til enhver smag og boligstil, og du kan få dem hos et utal af forhandlere i forskellige prisklasser. Dog har pris og kvalitet altid noget at sige, når du køber gardiner.