Giv huset en make-over
Mange huse vil med tiden komme til at se ældre ud. Det skyldes ikke mindst, at vi i Danmark har et barskt klima, som stiller store krav til huset.
Fordi huset ender med et lidt trist udseende, kan det blive nødvendigt at opfriske det. Her er det ofte facaden, taget og elementer som døre og vinduer, der kan arbejdes med for at friske boligen op.
Facaderenovering
Skal du have din bygning til at fremstå ny og smuk igen, kan facaderenovering være en oplagt løsning. En sådan renovering vil ikke bare gøre bygningen flottere, men også styrke murenes modstandsevne overfor netop det hårde klima.
En professionel løsning af denne type kræver, at du kontakter en fagmand til opgaven, medmindre du har gode evner inden for murerarbejde.
Husk at en sådan opgave typisk kræver stillads. Dette er endnu en af fordelene ved at hyre et murerfirma, da det derfor ofte er inklusiv. Alternativt skal du leje eller låne udstyret.
Tagrenovering
Dit tag er en vigtig del af husets overordnede udtryk. Forestil dig blot et helt traditionelt muret rødstenshus. Forestil dig det med et gammelt mosbedækket tag og forestil dig det med fine sortglaserede tegl. Vi er helt sikre på, at det er vidt forskellige billeder, du nu har for dit indre.
Tagrenoveringen er dog ikke kun en æstetisk renovering. Taget spiller en vigtig rolle for husets evne til at afvise vand og fugt. Et hjem med et dårligt tag er derfor mere udsat og kan risikere at ende med at få svamp eller råd.
Heldigvis holder et godt tag gerne 30 år. Og man kan som regel reparere på taget flere gange, før det bliver nødvendigt at udskifte.
Skal du reparere på taget, så husk at du tit skal bruge et stort stillads og i visse tilfælde skal leje en kran (Læs mere her), da du får brug for at kunne arbejde fra en mandskabskurv. Husk at kraner og lifte fås i mange former, men ofte skal sendes af udlejningsfirmaet. Aftal derfor tid i god tid.
Døre og vinduer
Døre og vinduer er igen elementer, som kan gøre en stor forskel for huset rent visuelt. Dertil kan en udskiftning få stor betydning for både varmeforbruget og indeklimaet.
Varmeforbruget vil alt andet lige falde, hvis der ikke sidder gamle og utætte ruder, mens indeklimaet også får glæde. Der vil nemlig ikke være samme risiko for svamp og råd grundet indtrængning af vand og generel høj luftfugtighed.