Gør dine ansatte en tjeneste med ergonomiske kontorstole
Som lederen af din egen virksomhed, er en del af dit ansvar dine ansattes trivsel. Det handler om arbejdsmiljøet; det sociale miljø, det fysiske miljø og det mentale miljø. Denne artikel vil fokusere på en hel vital del af det fysiske miljø; nemlig de kontorstole, der bliver brugt i timevis hver arbejdsdag.
Trivsel leder til produktivitet
Jo bedre dine ansatte har det, jo mere produktive er de typisk. Den ansattes kontorstol kan faktisk have en overraskende stor effekt på deres trivsel, og derfor er det vigtigt, at I har de helt rigtige stole på arbejdspladsen. Den forkerte stol kan lede til smerter i ryg, nakke, skuldre og lænd, og det kan påvirke personen meget og også andre steder end på arbejdet. Smerterne kan også lede til søvnmangel, så der er ingen tvivl om, at man skal have fokus på ergonomi på arbejdspladsen, så man kan undgå den slags problemer.
De rette kontorstole
Men hvordan får man mere ergonomi ind på kontoret? Det handler om at anskaffe sig nogle ergonomiske kontorstole. Stolen skal passe til kroppens vægt og højde, så man kan sidde helt ret. Sædets kant skal ikke gå helt ind til knæhaserne, og knæene skal være i en 90 graders retvinklet bøjning mod gulvet. Fødderne skal være helt flade på gulvet, og det kan være lidt svært at opnå, hvis man fx er høj eller lav. Det er derfor vigtigt, at stolen er justerbar, og det må skrivebordet også meget gerne være.
Den bedste løsning for hele firmaet
Gode kontorstole er godt for firmaet, for dig og for dine ansatte; der er faktisk ikke noget, det ikke er godt for. De allerbedste stole kan selvfølgelig godt koste lidt mere, men det er bestemt det værd, og det kan gøre en verden til forskel på arbejdspladsen.