Hvor mange år bruger du i husets mindste rum?
Der findes flere forskellige statistikker for, hvor mange år af vores liv vi tilbringer på badeværelset. Svaret kommer blandt andet an på, om man kun tæller den tid, man sidder på ”tronen”, eller om man iberegner tandbørstning, brusebad og andre badeværelsesaktiviteter. Men uanset hvad, så vil vi alle ende med at have tilbragt flere år i dette vigtige rum. Og da det er tilfældet, hvorfor så ikke gøre tiden her så behagelig som mulig?
At indrette et badeværelse
Hvis du står for at skulle indrette et vådrum helt fra bunden, enten fordi du bygger nyt eller skal totalrenovere, så kan det være svært at vide, hvor du skal begynde. Men da du har et ”blankt lærred”, er det et godt udgangspunkt at gøre dig bekendt med dettes dimensioner. Med andre ord: Hvor meget plads har du at gøre med? Husk også, at fastlægge dit budget.
Som med så meget andet kan du gå på internettet og få gode idéer til badeværelset her, for eksempel ved at besøge websites fra diverse producenter og sælgere af sanitet og badeværelsesmøbler. Sådan kan du danne dig et indtryk af design, trends, nyskabelser og priser. Du kan dog ikke forvente at online fotos og beskrivelser kan være nok at købe ud fra.
Et tronrum ud over det sædvanlige
Eftersom vi har forskellige vaner og præferencer, når det kommer til vores daglige toilette med videre, så skal dit nye badeværelse passe til dig og din familie. Er I for eksempel vilde med karbade, eller foretrækker I at hoppe ind under bruseren? Hvis sidstnævnte, hvor stor skal brusekabinen være og hvilken type bruser kan I lide?
Der er også vigtige faktorer såsom hvor højt håndvasken skal sidde og hvor lavt toilettet skal være. Danskernes gennemsnithøjde er steget i løbet af de sidste år, så hvorfor tilpasse møblerne til folk på 155 cm?