Indret et rum til din vægttræning
Mange sætter lighedstegn mellem vægttræning og bodybuildere. Du behøver dog næppe være bodybuilder eller overhovedet efterstræbe den slags styrke eller udseende for at træne med vægte. Mange oplever bare vægttræning som en måde at komme i form og klare hovedet op i en travl hverdag. Hvis det er dig, kender du dog nok også til de mange komplikationer, vægttræning kan byde på. Dens største er nok det faktum, at man bliver nødt til at bevæge sig ned til et motionscenter for overhovedet at have mulighed for at træne. For mange tilføjer det friktion i en sådan grad, at de, på trods af de mange gavnlige effekter ved vægttræning, lader vanen gå i stå.
Forslag til indretningen
Det kan du bekæmpe ved i stedet at indrette et rum i dit eget hjem til din vægttræning. Det betyder selvfølgelig først og fremmest, at det lag friktion er elimineret, men derudover er man også bundet til træningsformen på en ny måde, når man har investeret i sit eget vægtstangssæt. Det første skridt på vejen bør nemlig være at indkøbe sit eget vægtstangssæt. De findes i mange størrelser, kvaliteter og udformninger, men se for eksempel her for at finde det bedste vægtstangssæt.
Derudover kan du dog også indrette dit rum til vægttræning i mange andre henseender. Det mest oplagte er selvfølgelig at investere i et musikanlæg, så du kan spille motiverende musik, mens du træner. Andre foretrækker en lille fjernsynsskærm, så de kan følge med i deres yndlingsshow, mens de træner. Derudover kan du selvfølgelig pynte væggene med motiverende billeder af den ene eller anden art. Alle kneb gælder, når det kommer til indretningen. Det er trodsalt dit helt eget træningsrum, og det må det også gerne ligne. Efter et stykke tid, vil din krop ligefrem forvente at komme i gang med at træne, så snart du træder derind.