Kombinér nyt med gammelt
Moden kommer og går – specielt når vi taler indretning. Nogle gange skal vi have farve ind i hjemmet, andre gange skal det helt være mere minimalistisk og monotont. Her har vi samlet to af de største indretningstrends her i 2019.
En indretningstrend som har holdt vand i et stykke tid nu handler om at man skal blande noget gammelt med noget nyt. Det kan for eksempel gøres ved at kombinere de traditionelle IKEA-møbler, som findes rundt omkring i de danske hjem, med arvestykker fra familien eller loppefund fra loppemarkeder, retrobutikker og antikbutikker. Du kan for eksempel kombinere en retro lænestol med din tradionelle IKEA-sofa eller du kan kombinere et gammelt sybord med dine traditionelle hvide reoler og kommoder. Du kan også begynde at samle på et gammelt stel eller finde rigtig mange fine retro pyntegenstande, som passer godt ind i den nuværende traditionelle minimalistiske indretning. Det kan for eksempel være gammel Lyngby porcelæn eller kongelige figurer eller lignende. Tag forbi et loppemarked – her kan du helt sikkert finde en masse lækre fund, der passer ind i dit hjem.
Det er én ting at kombinere de nye møbler med noget gammelt – det giver en fin unik-ish indretning i sig selv. Men for virkelig at have en unik indretning, skal der være tale om mere unikke møbler – og hvad er mere unikt end et skræddersyet møbel? Der findes møbler, man kan skræddersy til indretninger. Det kan for eksempel være spiseborde, sofaborde og træhylder, som kan bygges af blandt andet planker eller – hvis det skal være mere rustikt – paller. Her har man stort råderum, fordi man helt selv bestemmer størrelsen, træsort og oliebehandling. På den måde kan man designe lige præcis det bord eller de hylder, som man gerne vil have – et skræddersyet produkt, som passer perfekt ind i indretning, og som samtidig ikke findes i alle hjem i hele Danmark som bl.a. IKEA-møbler. Én af de største trends lige nu er hylder med læderrem – de fås i lige den størrelse, man vil have og de kan laves i alle slags træsorter og farver. De giver alt efter design et helt unikt udtryk i ethvert hjem – og der vil aldrig være andre, der har lige præcis de samme hylder.