Sådan skaber du mere plads i dit hjem uden at gå på kompromis med stilen
Trænger det med pladsen i din bolig? Det kan være svært at få plads til det hele uden at gå på kompromis med indretningen og stilen. Har du brug for hjælp til at skabe mere luft og plads i din bolig? Så læs med videre. I denne guide kan du nemlig finde inspiration til, hvordan du kan udnytte pladsen i dit hjem bedst muligt.
Reolsystemer er et must-have
Kniber det med pladsen, så skal du tænke i pladsskabende løsninger. Har du mange nipsgenstande i hjemmet, hvorfor så ikke samle det hele i reolsystemer? Når du gør brug af reolsystemer, så vil rummet fremstå rydeligt og simpelt, og det vil give en følelse af mere plads.
Du kan for eksempel gå på jagt i udvalget af reolsystemer fra montana. Det store udvalg sikrer, at du garanteret kan finde et reolsystem, der passer til din indretning.
Møbler med opbevaringsmuligheder
Du kan spare mange kommoder væk, hvis du investerer i møbler med opbevaringsmuligheder.
Her er 3 forslag, du kan lade dig inspirere af:
-
En sofa med plads nedenunder til at opbevare puder, film og lignende.
-
En seng med plads til at have rullebokse under. Heri kan du opbevare sengetøj, tøj, dyner og lignende.
-
En væghængt skohylde vil få entréen til at fremstå mere rummelig, når skoene løftes fra gulvet.
Mangler du plads på børneværelset?
Har du et småt børneværelse i boligen, så skal du være kreativ med indretningen, hvis der både skal være plads til sjov, leg og seriøsitet. Her kan du med fordel opbevare legetøjet i gennemsigtige kasser. Når legetøjet har en fast plads, så vil det også være lettere for dit barn at rydde op efter sig. Derudover vælger rigtig mange en køjeseng, da den åbner op for plads under sengen til leg, læsning og meget mere.